Pannus er en øjensygdom, som oftest ses hos schæferhunde og beslægtede racer.
Sygdommen pannus ses oftest at starte i 3-4 års alderen. Oftest er begge øjne involverede, men ikke altid lige alvorligt. De første tegn på sygdommen ses på udvendige side af hornhinden. Denne bliver grålig/rødlig og overfladen bliver ujævn. Blodkar vokser ind i hornhinden, og efterhånden bliver denne uklar og uigennemsigtig. Hvis sygdommen ikke behandles nedsættes hundens syn, og blindhed kan blive resultatet. Ofte men ikke altid vil hunden især i starten blinke hyppigt og have øget øjenflåd.
Pannus kan også angribe blinkhinden. Denne bliver på forsiden rød, hævet og lidt flæsket at se på. Kanten af blinkhinden mister pigment og bliver bleg. Denne form for pannus benævnes Plasmoma.
Årsagen til sygdommen er en defekt i hundens eget immunforsvar. Immunforsvaret reagerer fejlagtigt og producerer antistoffer mod eget væv. Årsagen til denne uhensigtsmæssige reaktion er ikke endelig kendt. Dog ved man at såvel indefra kommende faktorer som udefra kommende påvirkninger spiller ind. De indefra kommende faktorer er sandsynligvis disponerende faktorer, som er arveligt betingede. Dette begrundes i at sygdommen forekommer hyppigere i visse slægtslinier. Arvegang er ikke kendt. Da lidelsen forekommer hyppigere og er sværere at behandle i højtbeliggende områder med høj solintensitet og ultraviolet stråling, ved man at udefra kommende påvirkninger har også en betydning for lidelsens opstart og udvikling.
En tidlig og korrekt behandling kan hindre at sygdommen forværres og fører til blindhed. I starten er behandlingen meget intensiv og kræver hyppig øjendrypning. Der anvendes flere former for øjendråber. I meget alvorlige tilfælde kan det komme på tale at give injektioner med steroider under øjets bindehinde. Denne intensive behandling medfører at forandringerne i hornhinden helt eller næsten forsvinder. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at sygdommen er kronisk og behandlingen som udgangspunkt er livslang. Ved lavgradig og konstant behandling holdes symptomerne under kontrol. Hvis behandlingen stoppes kommer symptomerne hurtigt igen.
