Medfødte øjensygdomme er forandringer i øjeæblet eller dets omgivende væv. Forandringerne er til stede ved fødslen eller udvikles indenfor de første 6 – 8 uger af killingens liv. Mange af disse defekter er genetisk nedarvede. Men forandringerne kan også udvikles spontant som respons på kemiske og toxiske påvirkninger, mangel på visse næringsstoffer ligesom systemiske infektioner og betændelsestilstande under drægtigheden kan være årsag til defekterne.
I seneste nummer af KatteMagasinet blev artiklen "Arvelige øjnesygdomme hos katte" publiceret. Eftersom flere medfødte øjensygdomme også er arvelige, vil der være et vist sammenfald mellem de to artikler. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at selv om medfødte øjenlidelser kan være arvelige, behøver de ikke at være det. Se figur 1
Symptomer og lidelser:
Meget kan gå galt i udviklingen af det perfekte katteøje. Derfor er rækken af medfødte øjenlidelser lang. I det følgende beskrives de mere hyppige lidelser og deres symptomer.
Øjenlågs agenese (Øjenlågs colobom)
Øjenlågs agenese eller øjenlågs colobom er den hyppigste medfødte øjelågsdefekt hos katte. Defekten skyldes en manglende dannelse af dele af det øvre øjelåg. Defekten kan ses som et lille hak i kanten af øjelåget, eller som en stor defekt, hvor op mod 2/3 af øjelåget mangler. Ofte ses tilstanden i begge øjne. Små defekter giver som regel ingen problemer, mens større defekter kan give skader på hornhinden. I de svære tilfælde kan der være problemer med at lukke øjnene normalt. Ligeledes kan hår fra øjenlågene gnide mod hornhinden, hvilket medfører kronisk og irritation og i værste fald sår på hornhinden. Se figur 2
Øjenlågs agenesis opstår ofte sammen med andre medfødte øjendefekter som fx persisterende pupilmembran, iriscolobom og mikroophthalmia (se herunder).
Behandlingen består i kirurgisk rekonstruktion af det defekte øjenlåg.
Tilstanden kan opstå hos alle racer, men optræder hyppigere hos burmesere, persere og siamesere. Arvelighed og arvegang er ikke klarlagt.
Iriscolobom
Iris eller regnbuehinden er den del af iris der er farvet. Hos katte er den blå, brun, grøn eller gylden. Pupillen, som er det sorte elipseformede hul i midten, kontrollerer hvor meget lys der trænger ind i øjet og rammer nethinden.
Colobom betyder en udtynding eller et hul i øjets strukturer. Et iriscolobom er således et hul i iris. Misdannelsen er medfødt og udvikler sig ikke yderligere. Colobomet kan være mildt eller udtalt. I de mere udtalte tilfælde, er der et hak i kanten af pupillen. Store huller tillader mere lys end nødvendigt at nå gennem øjet til nethinden og resulterer i, at katten i skarpt sollys generes af lyset og kniber øjet sammen.
Iriscolobomer ses relativt hyppigt, men påvirker ikke synet og udvikles ikke med alderen. Der er ingen behandling for defekten.
Lidelsen kan ses i forbindelse med andre lidelser som øjelågs agenesis og PPM (se herunder). Som nævnt påvirker lidelsen i sig selv ikke synet, men koblet med andre okulære lidelser, kan forekomme nedsat syn eller blindhed.
Lidelsens arvelighed kendes ikke hos katte. Hos enkelte hunderacer er lidelsen arvelig.
Persisterende pupilmembran (PPM)
Pupilmembranen er en hinde, som i fosterstadiet dækker pupillen. Denne hinde forsvinder kort efter fødslen, og herefter dannes pupillen. Hvis membranen ikke forsvinder fuldstændig, vil der være rester tilbage, når øjet åbnes omkring 10 dages alderen.
Det er ikke ualmindeligt, at der hos helt unge killinger på op til 8 uger er enkelte tråde tilbage. Men er der rester efter denne alder, betragtes de som en medfødt defekt.
Oftest ses defekten som enkelte tråde gående fra et punkt på iris til et andet punkt på iris, evt. krydser trådene pupillen. I nogle tilfælde går trådene fra iris og hæfter bag på hornhinden, hvor der danner sig et uklart område. Trådende kan også gå fra iris til den forreste linsekapsel, og også her kan dannes et uklart område, som kaldes en katarakt (grå stær). Disse uklarheder er blivende og kan påvirke synet. Men de udvikler sig sjældent yderligere.
De fleste tilfælde kræver ingen behandling, og kun i enkelte tilfælde hvor synet er alvorlig nedsat, kan kirurgisk behandling komme på tale.
Lidelsen er ikke så hyppig hos kat og der er ingen kendskab til arvelighed.
Dermoid
Et dermoid er et stykke hud, som fejlagtigt sidder på øjets hornhinde eller bindehinde. Oftest forekommer forandringen kun på det ene øje og minder om et stykke hud, der er fejlplaceret.
Tilstanden kan være årsag til irritation af øjet, og desuden er vævs stykket umiddelbart synlig og dermed et kosmetisk problem. Se figur 3.
Behandlingen består i kirurgisk fjernelse. Det anbefales at få operationen foretaget så tidligt som muligt, da arret på hornhinden herved bliver mindre.
Tilstanden er beskrevet hos Europæisk korthår, Burmesere og Birma katte. Arvegangen er ikke klarlagt, men en genetisk faktor er indikeret.
Iriscyster
Medfødte iriscyster ses af og til hos killinger. De identificeres ved deres runde form og tendens til at hæfte sig fast på kanten af pupilmargin eller bag på iris. Hos kat har iriscyster ofte tykke vægge, og kan i nogle tilfælde skubbe iris frem og dermed medføre, at det forreste øjenkammer bliver smallere. Denne forskydning af iris kan disponere for sekundær glaukom (grøn stær). Ellers giver cysterne sjældent anledning til synsproblemer, men skulle dette være tilfældet, kan de fjernes kirurgisk.
Glaukom (Grøn stær)
Glaukom eller grøn stær er en gruppe af sygdomme, som medfører forøget tryk I øjet. Forøget tryk i øjet skader nethinden og synsnerven, som er ansvarlig for synet. Resultatet er blindhed. Medfødt glaukom hos katte skyldes at kammer vinklen (området hvor væsken i øjet skal løbe ud), er forsnævret eller deform. Herved opstår en passagehindring og ophobning af væske i øjet med trykstigning til følge. Medfødt glaukom kan være ensidig eller dobbeltsidig. Killinger med medfødt glaukom er blinde med store pupiller og ofte forstørrede øjeæbler.
Der er ingen behandling for sygdommen.
Katarakt (Grå stær):
Katarakt er en uklarhed i øjets linse. Jo større dele af linsen der involveres, jo mere påvirkes synet. Hvis hele linsen er involveret, er øjet blindt.
Hos birma og himalaya katte er beskrevet medfødte katarakttyper i den bagerste del af linsen. En anden kataraktype, som ligger i linsens kerne, ses hos British Shorthair og er medfødt. Disse katarakter har en formodet arvelig baggrund, men arvegangen er ikke klarlagt.
Retina l dysplasi:
Retinal dysplasia er en unormal udvikling af retina (nethinden), som resulterer I abnorm organisering af retinas lag, hvorved der dannes rosetter og folder i retina.
Retina dysplasi er en medfødt sygdom, der optræder i tre grader:
1. Fokal/multifokal RD
Her ses enkelte eller flere folder, typisk som lineære, V- eller Y-formede forandringer. Betragtes som en mild form for RD og er sjældent årsag til synsforstyrrelser. Folderne er ganske små blinde områder.
2. Geografisk RD
Større uregelmæssige, evt. hesteskoformede områder. Kan forekomme i et eller begge øjne og kan medføre nedsat syn.
3. Total RD
Nethindeløsning der altid er årsag til blindhed. Hos killinger født med total RD, er der ofte nystagmus (ufrivillig, rykvis bevægelse af øjet).
Årsagerne til retinal dysplasi er mange. Hos kat er tilstanden oftest associeret med intraokulær virusinfektion i fosterstadiet. Det er dokumenteret at infektion med Felin Leukæmivirus (FeLV) og Kattesyge (panleukopenivirus) i fosterstadiet kan medøre RD.
Genetisk retinal dysplasi, som den ses hos hunde, er ikke veldokumenteret hos kat. En formodet multifocal retinal dysplasi er rapporteret hos relaterede somali katte, men arvelighed og arvegang er ikke klarlagt.
Lidelsen diagnosticeres ved en øjenlysning.
RD kan ikke behandles.
PRA (Fremadskridende svind af nethinden)
Nethinden er den bagerste beklædning af øjeæblet. Nethinden indeholder nerveceller, som er specialiserede (fotoreceptorer) til at opfange lys, og omdanne dette til elektriske signaler. Disse signaler føres via synsnerven til hjernen, hvor de omdannes til billeder. Der er to typer fotoreceptorer, stavceller og tapceller. Stavceller registrerer bevægelse og fungerer bedst i svag belysning. Tapceller er vigtige for synet i dagslys og ansvarlige for farvesynet. PRA er en arvelig lidelse, hvor der sker et fremadskridende svind af nethinden. Lidelsen fører til blindhed, og der er ingen behandling for sygdommen.
PRA hos killinger (tidlig PRA):
Denne form for PRA ses hos killinger, men er meget sjældent forekommende. Killinger der har sygdommen har store udvidende pupiller, som ikke trækker sig normalt sammen ved lyspåvirkning. De har ofte nystagmus (øjnene flakker), som tegn på, at de aldrig har haft et normalt syn. Killingerne er blinde.
Årsagen til sygdommen er en kendt arvelig defekt, og sygdommen nedarves autosomal dominant.
Hypoplasi eller aplasi af synsnerven.
En for lille eller manglende synsnerve kan forekomme som en medfødt sygdom hos katte. Lidelsen giver anledning til nedsat syn eller blindhed afhængig af forandringen af synsnerven. Der er ikke dokumentation for arvelighed af denne lidelse. Lidelsen kan forekomme i forbindelse med retinal dysplasi RD efter infektion med kattesygevirus i fosterstadiet.
Lidelsen diagnosticeres ved en øjenlysning.
Der er ingen behandling for sygdommen.
Manglende eller for lille øjeæble (anoftalmi eller mikropftalmi)
Killinger kan fødes med manglende øjeæble eller et for lille øjeæble. Lidelsen kan omfatte et eller begge øjne. Manglende øjeæble giver selvfølgelig anledning til blindhed på det angrebne øje, mens et for lille øjeæble medfører varierende grader af nedsat syn. I tilfælde af et for lille øjeæble, vil der oftest være andre medfødte forandringer som hypoplasi af synsnerven, retinal dysplasi, katarakt, persisterende pupilmembran.
Multiple okulære anomalier
Som nævnt i forbindelse med flere af ovenstående lidelser ses disse ofte ikke alene men i kombination. I sådanne tilfælde er der tale om multible okulære anomalier. Således er flere af øjets strukturer forandrede, og synet vil være nedsat i større eller mindre grad. Såvel virusinfektioner i fosterstadiet og arvelige faktorer er foreslået som årsager i disse tilfælde, men der forekommer ikke bevis for årsagsforholdene.
Diagnose:
Disse medfødte sygdomme er ofte meget komplekse. Diagnostik og vurdering af årsagsforhold kræver en komplet øjenundersøgelse ligesom en grundig historie omkring han og hunkatten, drægtigheden og fødselsforløbet bør indhentes.
Som nævnt kan der være mange årsager til medfødte øjenlidelser:
· Genetiske årsager
· Spontane malformationer af ukendt årsag
· Påvirkning af toxiner (giftige stoffer) under drægtigheden
· Infektioner med virus eller bakterielle infektioner under drøgtigheden
· Fejlernæring under drægtigheden
Det er vigtigt at kattens medicinske historie vurderes. Har hunkatten været syg under drægtigheden, er hun blevet medicineret, hendes diæt osv. Også killingens udvikling og miljø efter fødslen skal vurderes. Når en fuld historie er optaget vil øjenpaneldyrlægen lave en grundig undersøgelse af din kats øjne.
Behandling:
Behandling vil afhænge af den specifikke lidelse, som din kat har.
Kirurgisk behandling kan afhjælpe nogle af de medfødte lidelser som øjelågs agenesis, persisterende pupilmembran, dermoid og iriscyster.
I tilfælde af PRA med fremadskridende svind af nethinden findes der ingen behandling, som kan forsinke eller kurere tilstanden. Katte med PRA lider oftest ikke af andre former for fysiske sygdomme og kan lære at klare sig rigtig godt i deres normale miljø, så længe dette er stabilt og sikkert
Ligeledes kan retinal dysplasi, hypoplasi af synsnerven, mikropftalmia ikke behandles, hverken kirurgisk eller medicinsk. Disse lidelser medfører varierende grad af synsnedsættelse og som det er tilfældet med PRA, kan katte med disse lidelser klare sig rigtig godt trods nedsat syn eller blindhed.
Medfødte øjenlidelser og avl
Da en arvelig baggrund for flere af disse lidelser ikke kan udelukkes, bør det nøje overvejes, inden katte med medfødte øjenlidelser anvendes i avl.
